SERVICES

Hos Snemændene tilbyder vi komplet vinterservice med fokus på snerydning, saltning og glatførebekæmpelse for virksomheder, foreninger og institutioner. Vores mål er at sikre trygge og fremkommelige arealer – hele vintersæsonen.

Vi løser både mindre og større opgaver og tilpasser altid indsatsen efter dine arealer, behov og de aktuelle vejrforhold.

Snerydning & saltning
Vi udfører professionel snerydning af fortove, adgangsveje, parkeringspladser og fællesarealer. Samtidig tilbyder vi effektiv saltning og glatførebekæmpelse, både forebyggende og akut, for at reducere risikoen for uheld og driftsforstyrrelser.

Arbejdet udføres som en del af vores faste ruter og med professionelt udstyr, der matcher opgavens størrelse – fra manuel rydning til maskinel snerydning med fejemaskiner og traktorer.

Serviceaftale – nem vinterdrift
Med en serviceaftale hos Snemændene tager vi ansvaret for vinterberedskabet. Vi overvåger vejrog temperaturforhold og rykker automatisk ud ved sne og glat føre.

En aftale kan omfatte automatisk udkald ved sne og frost, løbende snerydning og forebyggende saltning, dokumentation efter hver indsats samt fast kontaktperson og tydelig kommunikation.
Du betaler kun for det arbejde, der bliver udført – uden skjulte gebyrer.

Sådan kommer du i gang
Det er nemt at blive kunde hos Snemændene. Vi starter med at afklare dine arealer og behov, planlægger den mest effektive løsning og fremsender et overskueligt tilbud. Når aftalen er på plads, indgår dine arealer i vores vinterruter, og vi står klar til indsats, når vejret kræver det.